Pinguaraq

No items found.

Pinguaraq

Pinguaraq

Pinguaraq

Pinguaraq er beliggende på et højdedrag i den østlige bydeli Nuuk kaldet Qinngorput. Det er kom­munens ønske at udvikle området som en udbygning og forlængelse af den eksisterende bydel. Området har en attraktiv placering med en storslået udsigt ud over Malenebugten mod vest.

I sa­marbejde med Green Arc og Carlsen Arkitektur har vi udarbejdet idéoplæg til udearealerne til en række nye boligbe­byggelser. Ambitionen har været at skabe nogle funktionelle og rekreative udendørs op­holdsarealer, der samtidig løser et behov for adgangsarealer i forbindelse med brandsikkerhed. Herudover har det været et mål at skabe en fysisk sammenhæng til et større natur- og stiforløb, der binder Pinguaraq sammen med Qinngorput bycentrum og udsigts­pottet Mitsimmavik.

Landskabet er karakteriseret af en nord-syd gående fjeldkarm med små bølgende toppe. Ned langs skråningen mod vest etableres et naturligt indpasset ’tæppe’ som hovedplateau, der fungerer som en semi-offentlig adgangsvej, opholds- og brandredningsareal. ’Tæppet’ suppleres med mindre opholdsplateauer længere nede ad skrænten, der udformes ud fra det eksisterende terræn.

Hovedplateauet ’udskæres’ og bearbejdes med natur elementer som f.eks. bede i den faste belægning, hvor beboerne kan dyrke urter og planter samtidigt med at der gøres plads til bearbejdning af fisk og fangstdyr. Dette styrker ejerfornemmelsen af stedet, men også naboskabet, som taler ind i at jorden og landskabet er allemandseje i Grønland.

ÅR

2023

STED

Nuuk, Grønland

BYGHERRE

Privat bygherre

SAMARBEJDE

GreenArc, Carlsen Arkitektur, The Element og Kommuneqarfik Sermersooq

NØGLEORD

Program, vision, idéforslag, disponeringsplan, tilgængelighed, natur, landskab, byrum, boligbebyggelse

No items found.